Blog Image

Pias scrapbog

Nedenfor har jeg skrevet hvordan du bruger scrapbogen.

Nu har jeg de sidste i fire år, udstillet min kunst mange steder i Danmark og Europa.
Jeg har efterhånden oplevet så meget, at jeg er begyndt, at blandede det hele sammen til en stor pærevælling, når jeg  fortæller andre om de oplevelser, som Johnny og jeg har, når jeg udstiller rundt om i verden.

For at holde styr på minderne  er jeg begyndt,  at skrive denne scrapbog.

Jeg er først begyndt sidst på året i 2015, så materialet  inden 2015 kan være mangelfuld.
Har du lyst på kigge med, så er du hjertelig velkommen.

Hvis du vil have de ældste billeder først, skal du scrolle helt ned på siden og klikke på næste, og igen på den nye side skal du klikke på næste, og så videre, til du når side side 1.  

Ser du denne side på en mobil, skal du være opmærksom på, at du skal scrolle helt ned, til du ikke kan længere, for at finde, næste, som du skal klikke på

God fornøjelse

Et kæmpe knus fra Pia

Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on december 3, 2019 12:22

Jurige og Judith som vi er blevet gode venner med, var vi også til bords med. Det er Judith der har udstillet sin kunst.

Jeg var hurtig og tog dette billede af Jurige, hvor han bukker hovedet en smule. Som man kan se så er hans hår lilla. Han har sølvfarvet hår, og hans hår spejlede sig i lyset, så det så ud som om han havde farvet sit hår lilla

Der er mange mennesker der skal finde en plads, så det tager lang tid, inden vi får noget at spise. Jeg gik lidt rundt i lokalet og kom så til det bord hvor Salvo var. Salvos borddame er også kunstner. I baggrund kan man ane, at lokalet er ved at blive fyldt op, og lydniveauet er også meget højt i takt med at lokalet bliver fyldt



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on december 2, 2019 14:23

Tredje forsøg Pyh ha nu lykkedes det

Andet forsøg, Johnny er næsten med i billedet

Johnny og jeg vil også lige tage en selfie af os selv. Det er næsten en uskreven regel, at det aldrig er et one shot, men at der skal mange forsøg til inden det lykkedes. første forsøg.



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on december 2, 2019 14:16

Nu lykkedes det. Ud over at jeg var glad fordi Salvo ville fotgraferes med mig, så var jeg også lettet over, at jeg ikke havde ødelagt telefonen, men at skærmen på telefonen åbenbart skullevære hel hvid for at kvaliteten bliver bedst muligt.

Mens jeg venter på, at alle gæsterne finder sig en plads. brugte jeg tiden på at få en selfie med Salvo. Salvo er kunstner som også udstillede sin kunst. Johnny og jeg blev gode venner med Salvo. Jeg trykkede på knappen på telefonen og så blev skærmen hel hvid, jeg tænkte oh nej jeg har ødelagt min telefon.



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on december 2, 2019 14:05

Lokalet er stort, hvor gallamiddagen foregår. På det øverste fotos er indgangen og på det nederste har jeg fotograferet endevæggen. som du kan se så har de dækket op med runde border. Der er ikke nogen bordplan, vi placere os der hvor vi har lyst til at sidde.



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on november 11, 2019 14:20

Her er vi igen på bus 14, denne gang skal vi til gallamiddag. Johnny sidder og tjekker om der er nok batteri på kameraet. Ved det andet billede er han på vej ud af bussen. Ser han ikke sød ud 🙂



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on november 10, 2019 15:51

Ved åbningen af udstillingen var der nogle gæster der deltog. De efterfølgende dage var der stille og næsten ingen gæster. Jeg talte med en Italiensk kvinde, der var kommet for at se på kunst. Hun fortalte mig, at der var arrangementer overalt i Firenze, for at marker, det er 500 år siden at Leonardo døde. Der skal nok komme gæster weekenden inden udstillingen stopper. Hen havde ret, der kom mange gæster i weekenden. Vi kunstner havde masser af tid til at snakke sammen, og der blev taget og billeder af os selv. Johnny og Tran Lam Binh stod og tog en selfie lige som jeg kom forbi. Johnny og Tran bad min om at komme for at Tran og jeg kunne bliver fotograferet. Tran vil også have et billede af Johnny og mig. På det nederste billede står Gottfried Römer og Johnny. Gottfried havde en stand lige overfor min.



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on november 8, 2019 15:05

Johnny står i kø for at få muligheden for at tale med Gui Trotti. Gui Trotti er designer for NASA , Gui Trotti er meget kendt i USA. Han var blevet inviteret til, at holde et foredrag om, at være designer hos NASA, derfor var han hos Firenze Biennale. På de næste to billeder, er det endelig lykkedes, for Johnny at tale med ham. Anna Nordström, kunstner, og jeg synes, at det kunne være spændende, at høre hans foredrag. Vi satte os på de bagerste rækker, og det var godt, fordi jeg faldt i søvn hele tiden. Se på rummet bagved Gui Trotti, det er helt mørkt, nærmest sort, og for at gøre det hele være, så viste han billeder på en stor skærm. Det er den perfekte opskrift på at falde i søvn, så efter nogen tid måtte jeg gå. Senere stødte jeg på Anna, og jeg forklarede, at jeg måtte gå, fordi jeg ikke kunne holde mig vågen, hvor Anna svarede, at det kunne hun heller ikke, og en lur gør ingen skade.



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on november 8, 2019 12:23

Johnny og jeg kørte helst med bussen, når vi skulle transporter os til Fortezze Da Basso fra campingpladsen, det var nemmere end med tog. Jeg har taget disse fotos af en bus, der køre i selve Firenze bydel, og som du kan se, så er der ikke mange cm til overs, mellem bussen og de holdende biler. parkerings problemer i København er ingenting i forhold til Firenze bydels, Parkerings problemer. Tilbage til historien. Johnny og jeg sad i bussen, på vej til udstilling. Da vi var noget til udkanten af Firenze bydel, kunne vi høre flere sirener og bilhorn der dyttede bagved bussen. Johnny og jeg kiggede bagud, og det vi så var, en ambulance med fuld udrykning og som dyttede af bussen, en læge bil og en politibil med fuld udrykning. Johnny og jeg kiggede på hinanden. Hvordan vil de klare den, de kunne jo ikke overhale bussen og de kunne heller ikke flyve over bussen. Det der herefter skete, er nok noget af det vildeste, jeg har prøvet i en bus. Buschaufføren trådte speederen i bund og drønende gennem Firenze bydel, og med to hjul drejede han rundt om hjørnerne, som jeg vil kalde hårnåls sving. Her kom vi drønende igennem Firenzes gader i en bus, med en eskorte der bestod af en ambulance der både dyttede og var i fuld udrykning, en læge bil og en politibil, ligeledes i fuld udrykning. Vi drøner forbi alle busstoppestederne, hvor de ventende folk måbende, så på at bussen drønende forbi, med fuld eskorte. Hvis der kom nogen i vejen for bussen, så blev der dyttet, men farten blev ikke sat ned, chaufføren forventede vel, at folk bare ville flytte sig i en fart. Da vi nåede hospitalet, drejede ambulancen og følget ind. Buschaufføren satte farten ned igen. Hold da op, sikke et sus, vi har aldrig hverken før eller siden kommet så hurtig gennem Firenze bydel, som denne formiddag. Buschaufføren der kørte, må være en af verdens bedste til sit erhverv.

Når vi steg af bussen, gik vi igennem en lille park, for at komme til Fortezza Da Basso. Jeg tog dette billede af duerne, fordi jeg var helt fascineret af dem. De sad bare der helt stille og de løftede ikke engang blikket, når man gik forbi. En gang da Johnny og jeg gik i parken, kom hele flokken flyvende imod os, og de fløj så tæt på, at de kun var få cm fra at flyve ind i os, så jeg stod helt stille, for ikke at komme til, at støde ind i dem. Vi gik åbenbart i vejen, og de gad ikke flyve udenom



« ForrigeNæste »