Blog Image

Pias dagbog

Nedenfor har jeg skrevet hvordan du bruger dagbogen

Dette handler dagbogen om

Jeg er først begyndt sidst på året i 2015, at skrive dagbog, så det jeg skriver inden da kan være mangelfuldt.

Dagbogen handler kun om de oplevelser og strabadser som jeg bliver udsat for i forbindelse med min kunst.
Jeg har efterhånden oplevet så meget, at jeg er begyndt, at blande det hele sammen til en stor pærevælling, når jeg fortæller andre om de oplevelser, som jeg har haft indtil nu, og da jeg har tænkt mig, at blive ved som kunstner, så venter der mange flere oplevelser i fremtiden.                                                                                                                    For at holde styr på disse oplevelser skriver jeg denne dagbog.

En anden årsag til at skrive dagbog

Jeg vil også skrive denne dagbog for at vise hvad jeg som kunster går og laver, fordi jeg tit har fået dette spørgsmål, Hvad får en kunstner tiden til at gå med? Og jeg får også spørgsmål fra folk, som har tænkt på at springe ud som kunstner, hvad jeg har gjort som kunstner for at komme hertil hvor jeg er nu?

De oplevelser jeg har som kunster både de sure og de søde samt de mange penge jeg bruger, for at vise min kunst ud til verden, er det mest normale for alle kunstner, uanset om vi får et gennembrud med vores kunst eller ej.

Sådan får du de ældste billede frem først

Hvis du vil have de ældste billeder først, skal du scroller helt ned på siden og klikke på næste, og igen på den nye side skal du klikke på næste, og så videre, til du når side 1.  

Ser du denne side på en mobil, skal du være opmærksom på, at du skal scrolle helt ned, til du ikke kan længere, for at finde, næste, som du skal klikke på osv.

God fornøjelse

Et kæmpe knus fra Pia

Journalisten Claudia Rumi skrev om min kunst

Mine oplevelser som kunstner Posted on august 25, 2020 13:22

Da jeg udstillede i Firenze, oktober sidste år, kom en journalist ved navn Claudia Rumi hen til mig, fordi hun var interesseret i min kunst. Hun interview mig kort, gav mig sit visitkort og vi skiltes. jeg har lige opdaget, at hun rent faktisk har skrevet om mig og min kunst. Derfor står hendes anmeldes ikke samme sted hvor jeg har skrevet om udstillingen.

Jeg har oversat hvad hun har skrevet på sin blog

På den anden side af verden. Vi taler om den danske maler Pia Buxbom (4). Den livlige, næsten blændende farve vender tilbage. Budskabet er dog mere abstrakt, til tider tilsløret af en tragisk virkeligheds kendelse som i maleriet ” Special price for you “, hvor et ansigtsløst individ viser, at han ikke længere ejer noget efter konsekvenserne af et jordskælv.

Den originale tekst kan man læse på Claudia Rumi´s blog. https://foodmoodmag.it/read/firenze-florence-biennale-art-design?fbclid=IwAR2Fm4OOC9iiOlLhggDBUE4UW38jFzfyNQBBU6zaOL4NkT8lduIT-PPTQ4U



ATIM´s Top 60 masters

Mine oplevelser som kunstner Posted on august 25, 2020 13:11

Denne begivenhed, ATIM´s top 60 masters, skulle være afholdt i maj 2020, men på grund af COVID 19, så blev det udsat. Hvis COVID 19 er stoppet med at hærge i verden, så bliver arrangementet afholdt i foråret 2021. Dette er også grunden til, at Magasinet, ART tour international, først er udkommet nu.

Vi er 60 kunstner, som er blevet nomineret til at deltage i ATIM´s Top 60 masters, hvor en af os får den ære, at blive nummer 1. Juryen er udpeget af, ART tour international.

Det er den italienske kunstkritikeren Daniel Limo, som har skrevet om min kunst

Herunder har jeg forstørret teksten så man kan læse hvad han skriver



Nu har jeg endelig modtaget statuette, International Artist of the year 2020.

Mine oplevelser som kunstner Posted on august 17, 2020 10:17

Øverst Statuetten, nedenunder til venstre, magasinet der skriver om prisen, og til højre, kataloget der skal ligge på Museum Sciortino in Monreale Italien, når de udstiller kunsten

Lige så snart jeg fik besked om, at jeg havde fået denne pris, gik Johnny og jeg i gang med at planlægge turen til Italien, så jeg kunne modtage prisen der. Vi indså hurtigt, at COVID 19, hærger i verden med umindsket styrke, desværre , så derfor blev vi enig om, at det mest ansvarlige er, at vi bliver hjemme i Danmark. På et tidspunkt så bliver denne virus elimineret, og når det sker, kan vi rejse ud i verden igen. Den tid den glæde



International Certified Artist (ICA)

Mine oplevelser som kunstner Posted on juli 24, 2020 19:18

Her i juli 2020 er jeg blevet godkendt, international certificerede kunstner af The International Institute for Artist Accreditation. Som jeg skriver i overskriften, så bliver denne titel også forkortet med bogstaverne ICA

Denne godkendelse udløber i 2025. Er jeg stadigvæk aktiv som kunstner til den tid, og at min kunst lever op til deres standard, så kan jeg søge om at beholde titlen i yderligere fem år



Kunsten sat i standby

Mine oplevelser som kunstner Posted on maj 5, 2020 11:02

Den 5. april 2020 sendte jeg en meddelelse via nyhedsbrev og på buxbomsarts facebookgruppe, at jeg sætter kunsten i standby. Det gør jeg fordi jeg bruger mine 3D printer og min tid, til at printe bøjler, der skal bruges til visir, se billedet her under , fordi vores sundhedssystem mangler visir, så personalet kan beskytte sig selv mod at blive smittet med Coronavirus. Nu lyder det som om, at jeg er den eneste person i Danmark der har sat mine 3D printer til rådighed for det danske samfund, sådan er det naturligvis ikke, min mand lægger lige så meget energi i det som jeg gør, og det ser ud til at mere end 2000 andre privatpersoner der har en 3D printer også har stillet deres printer til rådighed for det danske samfund. Nu hvor der er begyndt at blive lukket op for samfundet igen, efter hele landet har været lukket ned, så er der også andre grupper i samfundet der mangler visir, som blandt andet er frisør, fodterapeuter, tandlæger og flere, undskyld i skrivende stund kan jeg ikke huske alle faggrupperne. Når samfundet bliver lukket endnu mere op så vil der være flere der mangler visir, så vores 3D printer arbejder på fuld kraft. Da vores 3D printer ikke er industrimaskiner, så går de i stykker på skrift, heldigvis så er Johnny dygtig til at finde fejlen, købe de korrekte reservedele og reparere printerne. Det her kommer til at tage lang tid og med mindre der kommer til at ske noget uventet, så har jeg har ikke nogen forventninger om, at jeg kommer til at udstille kunst i år.



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on december 4, 2019 16:15

Det er nu dejligt at komme hjem igen, selv om vi skal bruge mange timer på at pakke ud og stille på plads osv.

Her er vi på færgen, på vej hjem til Danmark. Jeg synes det var sjovt, at skyen var nede og røre ved vandet. Der var næsten ingen bølger på vandet så turen var stille og rolig, hvilket var skønt.



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on december 4, 2019 16:01

Det viste sig, at hotellet vi overnattede på, var fyldt med musik instrumenter, og billeder med autografer af musiker, der havde boet på hotellet igennem tiden. Dette instrument stod i spisesalen. Johnny stillede sig ved af den, så man kan se, hvor stor den var. Man kan ikke spille på den, den er kun til pynt



Udstilling hos Firenze Biennale 2019

Mine oplevelser som kunstner Posted on december 4, 2019 15:51

Det var som om at bjergene bare ventede på at sneen skulle komme. De var helt nøgne, og den fantastiske duft der er i Alperne, var der heller ikke noget af. Ca. en uge efter, jeg tog dette billede, begyndte det at sne. Godt det ikke sneede mens vi kørte der.

Der er ufattelige mange broer i Alperne, og helt ærligt, den ene bro er mere grim end den anden, de pynter i hver til fælde ikke. Jeg tog billedet, fordi jeg undrede mig over, at man ikke havde gjort sig mere umagen med et pænere design.

Nu er vi kommet til Alperne. Jeg tog disse billeder af skyerne der var helt nede og røre ved bjerg toppen. Det var ligesom om, vi kørte ved siden af skyerne hele vejen, fordi der var igen tåge på vejen.



Næste »