Pias dagbog

Det var nogle festlige dage på Art nordic messen 2016.

Tusind tak til alle jer der kom ind på min stand, og sørgede for, at alle tre dage både blev festlige og skønne. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Jeg tog nogle billeder af min stand inden udstillingen åbnede.

Den 11. april tog Johnny og jeg på Sushi restaurant, fordi vi synes, at det var på høje tid, at vi fejrede alle de skønne udstillinger og messer, hvor jeg har fået lov til at udstille i år.

Jeg synes lige, at jeg vil tage en selfie af os, når sushien var blevet lagt på båndet.

Jeg har hørt godt efter, kameraet skal være højt og armen skal strækkes helt ud, og så skulle den være der. Jeg synes nu ikke det er så nemt.

Jeg fjumrede tre gange, så synes Johnny, at det var godt nok, og gik hen til hans plads, for nu skulle der spises fisk.

Vi kom i god tid inden ferniseringen, så vi var sikre på, at vi kunne tage de billeder som vi ville og se på hele udstillingen i ro og mag.

Her på der første billede kan du se Johnny stå foran de to billeder det kom med på udstillingen. til venstre for Johnny er det nasserne 2/3 og til højre er det en ny dag truer.

Her står min mor, Kurt og Annette og udveksler deres syn på de Billeder som jeg har udstillet.

Efter vi havde gået rundt, og set det vi ville se, så synes vi, at vi fortjente en kop kaffe. Vi var lykkelige, da vi fandt ud af, at arrangørene havde sat borde ved siden af scenen hvor alle talerne skulle holdes.
Bedst som vi sad der og hyggede os, blev der mennesketomt omkring os. Johnny og jeg begyndte at tænke, at det nok ikke var der velkomsttalen skulle holdes. Johnny fandt ud af, at det var neden under det hele foregik.

Johnny og jeg Ilede derhen hvor alle talerne holdes. Som du kan se, så kunne vi intet se, så derfor måtte jeg nøjes med, at tage et billede af storskærmen.

Jeg måtte have et billede af Marion Zimmermann, Galleri ejeren, og mig. Lige så snart jeg så hende, spottede jeg, at vores tøj har samme farver.

Jeg opdagede, at de lå nogle kunstkataloger med Marion Zimmermanns kunst, jeg spurgte om hun vil skrive i bogen, hvilket hun gjorde, her kan du se at hun skal til at skive i bogen.

Johnny synes der skulle tages flere billeder af mig, ja så stiller jeg jo op, der er vil lidt linselus i os alle 🙂

Endelig nu bliver vores kunst præsenteret, her kan du se Marion Zimmermann stå med sine noter. Jeg synes hun havde forberedt sig flot, og alle kunstner blev flot præsenteret. Jeg er i hvertilfælde tilfreds med de ord som hun sagde om de billeder jeg udstillede.

Der var godt nok varmt, så vi måtte have døren åben, og gæsterne gik udenfor, for at få vejret. Man kan også de på mine kinder at de er knald røde af varme.

Når jeg tænker på at han har kørt fra Danmark til Hamborg med alt hvad dette indebære, så synes jeg Johnny ser frisk ud. Han er bare sej.

Her står Marion Zimmermann der er vært og taler med en af gæsterne.

Vi er de første som ankommer til udstillingen, fordi vi begge hørte et forkert tidspunkt, vi ankom 45 min for tidligt. Nå men så kunne vi lige så godt fordrive tiden med, at tage nogle billeder.

På det først billede bliver jeg mast op i et hjørne, jeg troede at det var fordi hele rummet skulle med på billedet.

Vi var flere kunstner der udstillede på samme tid hos frau Marion Zimmermann

Jeg var så heldig at jeg skulle dele rum med en keramiker, så jeg fik alle væggene for mig selv.

Heldigvis havde jeg taget en meget tynd og luftig bluse på, for der var godt nok varm, alle lamperne og så var der varmt udenfor.

Min flotte mand 🙂 Jeg elsker når jeg udstiller min kunst, og andre sætter malerierne sammen, fordi de som regel gør det på en helt anden måde, end jeg selv har tænkt.

Bag ved Johnny, kan du se to billeder, Balancegang og Cliffhanger der bliver sat sammen på en ny måde.

Johnny og jeg skal til at lære at stå pænt, så vi ikke ligner legoklodser, når vi bliver fotograferet.

Her ses galleriet udefra og Johnny synes at jeg skulle med på billedet, så jeg måtte ned og sidde på en klods, heldigvis havde jeg gelænderet til at hive mig op igen.

Vi er så heldige at Bärbel Lenz inviterede os igen til at udstille kunst, denne gang var det til, åbne atelierdøre i Neubrandenburg 2014.

På det første billede sidder Johnny på sengen, hvor vi sover. Sengen er i samme rum som vi udstiller kunst. Der er sat en rumdeler op for at skærme for sengen, i tidsrummet hvor der er gæster.

Billede nummer to. På bordet har vi lagt visitkortene som en vifte så man kan se at der er forskellige billeder på kortene.

På billede nummer tre. Jeg tror at Johnny hjælper Martin Fontenova med noget som ser meget genstridigt ud

De fleste bygninger har solceller på taget. Dette er udsigten fra Bärbel Lenz’s atelier

Billede nummer fem, Johnny står og fortæller om kunsten på tysk til en gæst

Min mor, far, svigerfar og mor samt Johnny var med, da jeg udstillede i Svenske villaen.

På det første billede ser du min mor.

Nummer to billede står min svigermor ved hendes side står hendes mand, min svigerfar og i den røde jakke er min far.

Nummer tre står min mor, jeg, du kan lige ane min svigermor, svigerfar og min far. vi står og venter på at der bliver budt velkommen og at udstillingen bliver åbnet.

Da åbnings talen var færdig, så smuttede min mor med min svigermor, med den undskyldning at min mor ville vise svigermor haven, og svigerfar smuttede med min far, og så skulle man tro at Johnny blev med mig og ventede på at gæsterne skulle komme ind til det rum hvor jeg udstillede, men ak han smuttede også, så stod jeg der helt alene og ventede på at gæsterne kom ind til mig. Jeg skal ærlig indrømme, mens jeg stod der og ventede, at jeg fortrød, jeg havde valgt det rum som var på første sal og helt bagerst.

Billedet nummer fire kan du se de første gæster der fandt vej til mig.

Min svigerfar sidder på stolen. Han er kommet tilbage for at hvile benene, efter han har været ud og nyde omgivelserne.

Det var et fantastisk bord med mange lækre sager. Det var forskellige butikker i Gladsaxe der havde sponseret de lærke sager til kunstforening.

Det var svært ikke at spise noget.

Da jeg så billedet, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke spiser noget til fremtidige ferniseringer. Billedet viser tydeligt hvorfor

Johnny Hilser på Helene Fridan, som også udstillet kunst, og Jennifer Mary Lehm står og pakker et fad ud med andre lækre sager. Jennifer har også kunst med til udstillingen.

Nu bliver der holdt en åbningstale. Som du kan se så var der en del mennesker