Denne gang kom vi i god tid, inden udstillingen åbnede, fordi der er mange ting som skulle ordnes inden udstillingen åbner. Johnny fik et tip fra en af hans kollegaer, at hvis vi ville se noget smukt, så skulle vi tage til Fiesole. Naturligvis ville vi det, så vi tog afsted. Jeg blev nød til at tage to fotos af den stejle vej til udsigts platformen, fordi vejen drejede kunne jeg ikke nøjes med et billede. Der var meget stejlt, jeg ved ikke om man kan se det, på det første billede, men der er et par mennesker nederst på billedet. Fiesole er kun for mennesker med gode og stærke ben. Faktisk havde jeg sår på begge fødder, men det gik alligevel.