 |
 |
 |
Barbara som jeg kørte sammen med til udstilling, tager er billed af hendes aftensmad, som vi indtog på en restaurant, der lå lige over for Palast Gallery.
Da vi var færdige med at spise, sad vi begge og flagrede med hver vores visa kort, for at betale for maden.
Til vores store overraskelse sagde den flinke ejer. we only take cach, no credit cards, og så sad vi der, og gloede på ejeren, mens vores visa kort brændte i hænderne på os.
Ejeren var så flink,at fortælle, at der lå en penge automat lige om hjørnet. Jeg blev den udvalgte som måtte afsted, fordi Barbara var så letsindigt, at vise hun kunne tale fransk, så stakkels Barbara blev kostet rundt, og alle fra Salon Libres talte til hende og hun skulle tage stilling til både dit og dat.
Afsted med mig. Lige om hjørnet, og lige om hjørnet, det kan diskuteres, fordi jeg gik langt for at finde en automat, samtidige var der meget mørkt, Berlin spilder ihvertfald ikke energi på gade belysning, og jeg måtte endda spørger om vej, inden jeg fandt automaten. Det skal siges at også bankes neon skilt, der var det også nogle af bogstaverne der var slukket.
på billede nr. to, kan du se hvordan bordet så ud, lige inden ferniseringen startede. Lært af tidligere, så spiser jeg aldrig til ferniseringen, jeg kan aldrig vide, hvornår der bliver taget billeder, og så drikker jeg aldrig vin, fordi jeg kan ikke vide, om vinen de har indkøbt, farver tænderne. Festligt ser det du.
Der var mange mennesker der kom til ferniseringen, så mange at man ikke kunne se billederne.
