Dette handler dagbogen om
Jeg er først begyndt sidst på året i 2015, at skrive dagbog, så det jeg skriver inden da kan være mangelfuldt.
Dagbogen handler kun om de oplevelser og strabadser som jeg bliver udsat for i forbindelse med min kunst.
Jeg har efterhånden oplevet så meget, at jeg er begyndt, at blande det hele sammen til en stor pærevælling, når jeg fortæller andre om de oplevelser, som jeg har haft indtil nu, og da jeg har tænkt mig, at blive ved som kunstner, så venter der mange flere oplevelser i fremtiden. For at holde styr på disse oplevelser skriver jeg denne dagbog.
En anden årsag til at skrive dagbog
Jeg vil også skrive denne dagbog for at vise hvad jeg som kunster går og laver, fordi jeg tit har fået dette spørgsmål, Hvad får en kunstner tiden til at gå med? Og jeg får også spørgsmål fra folk, som har tænkt på at springe ud som kunstner, hvad jeg har gjort som kunstner for at komme hertil hvor jeg er nu?
De oplevelser jeg har som kunster både de sure og de søde samt de mange penge jeg bruger, for at vise min kunst ud til verden, er det mest normale for alle kunstner, uanset om vi får et gennembrud med vores kunst eller ej.
Sådan får du de ældste billede frem først
Hvis du vil have de ældste billeder først, skal du scroller helt ned på siden og klikke på næste, og igen på den nye side skal du klikke på næste, og så videre, til du når side 1.
Ser du denne side på en mobil, skal du være opmærksom på, at du skal scrolle helt ned, til du ikke kan længere, for at finde, næste, som du skal klikke på osv.
God fornøjelse
Et kæmpe knus fra Pia
Disse ovenstående fotos er fra messen ArtBaho i Spanien, som Ariadna der er arbejder på galleriet, har sendt til mig. Denne messe er kun for gallerier, der udstiller kunst, fra kunstner som de repræsentere.
Da jeg var i Barcelona i juli, se tidligere fotos, sagde Maron til mig, at han meget gerne vil have fire af mine malerier med, hvis det var ok for mig, hvilket jeg sagde ja til.
Der er på dette tidspunkt omkring 35 grader i Barcelona.
Jeg ved ikke, om man kan se på billedet, men mit hår er helt fugtigt på grund af varmen, jeg er nærmest i opløsning på grund af varmen, men det betød ingenting for Maron, han er vant til varmen.
Jeg kan kun være taknemmelig over, at det var imellem to hedebøge perioder, at jeg var i Barcelona.
Jeg er i øvrigt glad over, at jeg har haft mulighed for, at besøge galleriet i virkeligheden. Galleriet levede til fulde op til mine forventninger, det er meget professionel. Jeg udstiller 6 malerier og 3 skulpturer.
Så er vi kommet tidligt op, pakket bilen og parat til at tage afsted. hver gang vi tager afsted for at udstille kunst, så kommer jeg altid til at tænke på fars fede ferie. Alt for mange ting i en lille bil.
Det er i øvrigt sidste gang, vi køre i denne bil, til udstillinger i udlandet. Selvom bilen har kørt os til forskellige steder i Europa, uden noget dikkedar, så er den blevet for lille, og derfor har vi skiftet den ud, med en større bil
 |
 |
De to sidste billeder, det ene er min morgenmad, jeg tænkte at når Barbara kan tage et billede af sin mad, så kunne jeg vel også. Jeg bliver helt lækker sulten når jeg ser på billedet. Det er helt sikkert det bedste ved en sådan tur, morgenmaden.
På det andet billede kan du se udsigten fra mit hotelværelse. som du kan se, så er der togskinner lige ude for vinduet. Heldigvis har jeg et godt sovehjerte, fordi jeg tror ikke, at der er lov om hvor højt togene må larmer.
 |
 |
Vi fik også spist aftensmad sammen med nogle af kunstnerne der også havde kunst med på udstillingen
 |
 |
Det var en meget, meget, meget lang start på fernisering, fordi der var mange der gerne vil sige nogle ord, og så var der en meget kendt fransk digter, der også skulle læse nogle at sine digter op. Dette foregik således.
Først blev der sagt noget på fransk, en af de franske kunstner, oversatte dette til engelsk.
Da den franske digter skulle læse sine digte op, så foregik dette således.
Han læste op på fransk, hvorefter den stakkels oversætter, skulle oversætte hans digt til engelsk.
Hun gjorde sit bedste, men selv oversætterne kunne høre, at dette her var helt umuligt.
 |
 |
Kvinden på billedet, boede på det samme hotel, som vi også boede på, hun kom helt fra USA. Hun kom forbi, og så på udstillingen. Hun givet mig lov til at lægge dette billede op på min blog.
Jeg ved ikke, hvorfor nogle af billederne vender på siden. Jeg nåede lige, at tage et par fotos af de to malerier, som jeg havde med på udstilling inden der kom for mange gæster.
På det andet fotos, et er nærbillede, her kan du se hvordan de ser ud næsten alene, på det andet, kan du se en større del af væggen.
